Ikke-kategoriseret

DR har i dag bragt en historie om en række kritisable og bekymrende forhold i konkrete BPA-ordninger administreret af en handicapvirksomhed, der ikke er godkendt af Socialtilsynet.

Historien understreger for det første, at der er behov for et styrket Socialtilsyn på området, og for det andet at der i kommunerne er behov for fokus på og prioritering af BPA-området.

Alle medlemmer af Handicapbranchen Danmark er godkendt af Socialtilsynet, da det er betingelsen for at kunne levere handicaphjælp i eget hjem i Danmark. Handicapbranchen Danmark støttede, at BPA-området blev omfattet af Socialtilsyn i 2019, fordi det netop bidrog til at styrke tilliden til virksomhederne på området.

”Mange af Handicapbranchen Danmarks medlemsvirksomheder varetager arbejdsgiveransvar for borgere med BPA-ordninger. Det er fuldstændig afgørende for tilliden til området, at de ca. 1.800 borgere, der i dag har en BPA-ordning, kan have tillid til, at handicapvirksomhederne på området er godkendte af Socialtilsynet, og at kommunerne tjekker virksomhederne”, udtaler Finn J. L. Kemp, formand for Handicapbranchen Danmark.  

FOA, Handicapbranchen Danmark og Dansk Erhverv har længe arbejdet for, at BPA-området bliver omfattet af en takstmodel. Kommunernes Landsforening bakker også op om en takstmodel. I september var aktører på BPA-området samlet på Børsen til et politisk rundbordsmødet om BPA-området, og her stod det klart, at der er store udfordringer med ordningerne i dag, og at en takstmodel på BPA-området i høj grad kan være med til at løse nogle af problemerne.

”Denne sag understreger i høj grad behovet for, at vi snart får en politisk løsning på BPA-området. Vi har sammen med FOA, KL og Dansk Erhverv længe foreslået en takstmodel, der kan gøre BPA-ordningerne lettere for kommunerne at administrere, sikre at borgeren får den rigtige hjælp uanset postnummer, og at der skabes et arbejdsmarked med ordnede forhold og kvalificeret arbejdskraft”, udtaler Finn J. L. Kemp, formand for Handicapbranchen Danmark

Coronakrisen har bragt 1.800 borgere med indgribende handicap i klemme. Borgerne er afhængig af hjælp fra en handicaphjælper – ofte det meste af døgnet. De tilhører risikogruppen og har en BPA-hjælpeordning (Borgerstyret Personlig Assistance). Mange har nedsat immunfunktion eller lungefunktion. Handicaphjælpere betragtes som sundhedspersonale. Men i Handicapbranchen Danmark hører man fra hele landet, at handicaphjælpere ikke har mulighed for at blive testet ved mistanke om covid-19. Det sætter mange borgere over for et svært valg: Skal man frasige sig hjælpen – eller risikere smitte?

I Danmark har ca. 1.800 borgere en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance). Handicapbranchen Danmark er branchen for firmaer og foreninger, der varetager arbejdsgiveransvaret for nogle af de borgere, der har valgt at uddelegere arbejdsgiveransvaret til en virksomhed. Branchen repræsenterer godt 10.000 handicaphjælpere. BPA-området er lige nu i corona-krisen ved at falde mellem flere stole.

”Vi oplever i branchen, at der bliver handlet hurtigt og med stor lydhørhed fra myndighedernes side. Det vil vi gerne kvittere for. Men vi må også gøre opmærksom på den store usikkerhed mange borgere med behov for livsnødvendig hjælp oplever. Ikke alle har det nødvendige netværk til at kunne frasige sig deres hjælpeordning. Handicaphjælperne er rådvilde lige nu. De har stor ansvarsfølelse og vil gerne vide, om de kan passe deres arbejde uden risiko for at udsætte borgeren for smitte. Covid-19 symptomer kan let forveksles med mindre alvorlige infektioner”, udtaler Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp, der er formand for Handicapbranchen Danmark og konstitueret direktør i LOBPA.

”Både borgere og handicaphjælpere befinder sig i et limbo. Vi kan ikke risikere at hjælpen svigter til en udsat gruppe, understreger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp.

Hvis en borger med en BPA-ordning ikke kan få hjælp af sine handicaphjælpere på grund af frygt for covid-19-smitte, og der ikke kan anskaffes værnemidler eller testes for covid-19, er det kommunen, der i sidste ende har forsyningsforpligtelsen og dermed overtager hjælpen af borgeren med hjemmehjælp eller eksempelvis med en indlæggelse. Det er også kommunen, der er ansvarlig for at fremskaffe covid-19 værnemidler til hjælperne ved mistanke om eller bekræftet smitte.

“Det er hverken ideelt for borgeren eller for samfundet, hvis vi under denne krise ikke bruger kapacitet på tværs af offentligt og privat. Derfor fortjener BPA-området opmærksomhed, så vi bruger de dygtige handicaphjælperressourcer, vi har, bedst muligt. BPA-borgere, der ønsker at skærme sig går dog forud for hensynet til hjælpernes beskæftigelse”, siger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp.

En BPA-ordning er blevet kaldt verdens bedste hjælperordning. Den er et frihedsbrev for borgeren med en funktionsnedsættelse, der giver mulighed for selvstændighed i dagligdagen. Men til daglig oplever virksomheder, handicaphjælpere og borgere, at den gode ordning er under et stort pres i de enkelte kommuner. Borgerens frie valg på det her område var før, er under og vil fortsat efter krisen være truet blandt andet fordi det politisk i kommunerne besluttes at nedsætte administrationshonoraret for virksomheder på området, ligesom kommuners forventninger til, hvad ydelsen skal omfatte er urealistisk. Dermed får borgeren sværere og sværere ved at finde en virksomhed til at hjælpe med at varetage arbejdsgiveransvaret. Covid-19-krisen må ikke betyde, at BPA-ordningerne ryger endnu længere mod afgrunden, og derfor ser vi behov for – dels at rose myndighederne for håndteringen og samarbejdet, men også minde om, at vi fortsat sammen skal passe godt på BPA-ordningerne i Danmark”, siger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp, formand for Handicapbranchen Danmark og konstitueret direktør i LOBPA. 

Dansk Erhverv og FOA har udarbejdet en beregningsmodel der kan anvendes når der skal opstilles budget til udmålingen af tilskud til ansættelse af hjælpere m.v. i de enkelte ordninger for borgerstyret personlig assistance (BPA).

Læs mere på Dansk Erhvervs hjemmeside

Handicapbranchen Danmark arbejder for, at virksomheder og foreninger på hele det brede handicapområde udvikler sig på vilkår, der skaber tryghed og kvalitet for borgere og samarbejdspartnere – og dermed også i fremtidens velfærdssamfund kan tilbyde borgere med handicap den bedst mulige hjælp.

Det gjorde Steen Pihl Sørensen, formand for Handicapbranchen Danmark, klart for de op mod 200 deltagere ved Velfærdens Årsdag den 21. november på Børsen i København. Velfærdens Årsdag 2019 var arrangeret af Kommunernes Landsforening, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og Dansk Erhverv under overskriften: Forventninger til velfærd – hvordan kan vi indfri dem sammen?

Og det var der op mod 200 mennesker, der var mødt op for at debattere. Ud over deltagelse på scenen fra Handicapbranchen Danmarks formand, Steen Pihl Sørensen, var der blandt andet tale fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om regeringens ambitioner på velfærdsområdet, indsigter i danskernes tillid og forventninger til velfærd med vicedirektør i Kraka, Jens Hauch samt debat med flere socialordførere og repræsentanter fra organisationer, en kommune og leverandørsiden.

Handicapbranchen Danmark repræsenterer i omegnen af 10.000 medarbejdere, der bidrager til service på handicapområdet. Formand for brancheforeningen, Steen Pihl Sørensen, gjorde det i interview med DR-journalist og moderator Tine Götzsche klart, at branchen er en stærk medspiller i fremtidens velfærdssamfund, hvor løsninger på handicapområdet skal foregå med afsæt i borgerens behov:

Kernevelfærd kommer først, og der skal udmåles efter behov. Det handler om at skabe tryghed og stabilitet for mennesker. Og det forudsætter øje for hinandens styrker og de muligheder, der ligger i et stærkt offentligt-privat samarbejde, var et af Steen Pihl Sørensens budskaber med henvisning til, at det kollektive velfærdsansvar på tværs af det offentlige, leverandører og civilsamfund, er helt centralt for fremtidens velfærdssamfund.

Handicapbranchen Danmark repræsenterer blandt andet virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionen på vegne af borgere, der er visiteret til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). BPA er en hjælperordning, der – menneske til menneske – giver mulighed for hjælp og støtte i dagligdagen i borgerens eget hjem. Det er samtidig også et godt eksempel på, hvad vores velfærdssamfund kan – og også bør kunne i fremtiden.

For brancheforeningens formand, Steen Pihl Sørensen, er det afgørende, at fremtidens velfærdssamfund bliver indrettet til gavn for borgeren med et handicap og med øje for de rammer, der er for virksomheder, der hjælper borgeren i dagligdagen.  

Det skal ikke være en kamp at få hjælp, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) med henvisning til handicapområdet. Det budskab er Handicapbranchen Danmark meget enig i, og branchen vil følge, hvordan regeringen konkret vil omsætte de gode intentioner til praksis.

Hvordan harmonerer Københavns Kommunes besparelser på socialområdet med regeringens velfærdsambitioner? Det er for Handicapbranchen Danmark det centrale spørgsmål at stille, når besparelser på handicapområdet i Københavns Kommune snart rammer borgerne og de virksomheder, der hjælper borgerne.

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) – det hedder det,  når et menneske med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner og af kommunen bliver visiteret til at få hjælp. Det er borgerstyret, fordi borgeren selv styrer den personlige hjælp. BPA giver borgeren mulighed for og frihed til at leve et så selvstændigt liv som muligt og styre den personlige hjælp, kommunen har visiteret og udmålt til borgeren. Borgerne bliver arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælpere, borgeren selv ansætter. I BPA-ordningen er der også mulighed for, at borgeren som hjælp til styringen af hjælpen kan uddelegere arbejdsgiveransvaret til en forening eller privat virksomhed og samtidig beholde arbejdslederansvaret. Det kan være en fordel for de borgere med en BPA-ordning, der ikke selv ønsker at administrere alt det tekniske omkring det at have ansatte hjælpere.

BPA-ordningen er derfor et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark giver gode rammer for borgeren med et handicap til at leve et selvstændigt og godt liv. Alternativet for borgeren med dette behov kan være hjemmehjælp eller institution. Vælger borgeren at bede om hjælp af en forening eller virksomhed til arbejdsgiverdelen, går blandt andet virksomheder i Handicapbranchen Danmark ind og administrer ordningen og modtager i den forbindelse et arbejdsgivertilskud.

BPA-ordningen og borgerens frie valg er under pres
Et flertal i Københavns Kommunes socialudvalg vedtog den 30. oktober en række besparelser på handicapområdet i hovedstaden, som snart rammer borgeren med et handicap og de virksomheder, der hjælper borgeren. Besparelserne går blandt andet ud over borgere med et handicap, der modtager Borgerstyret Personlig Assistance. Besparelserne på området er meget problematiske for borgere, der har eller håber på at få en BPA-ordning i hovedstaden, for hvordan vil Københavns Kommune sikre, at borgeren reelt har et frit valg?

Det er Handicapbranchen Danmarks opfattelse, at det faktisk kan blive svært at forsyne borgerne med administration af BPA-ordninger, da administrationsbidragets størrelse har en betydning for, om en virksomhed rentabelt kan administrere BPA-ordninger for mennesker med et handicap. Administrationsbidraget er det beløb, virksomheden får for at hjælpe borgeren med arbejdsgiverfunktionen i BPA-ordningen. Når kommunen i sine besparelser vælger en lav pris for administrationsbidrag, og det er tilfældet i København, hvor socialudvalget netop har besluttet at sætte det ned fra 9 kr. pr. time til 5 kr. pr time, så kan virksomheder på området blive tvunget til at opsige eksisterende aftaler med mennesker med et handicap. Københavns Kommuner henviser i sit besparelseskatalog til Aarhus Kommune som foregangskommune på området, hvor situationen netop er, at virksomheder siger nej tak til at løfte opgaven.

Er reglerne fulgt i Københavns Kommune?
I Handicapbranchen Danmark mener vi, at det er usagligt, når en kommune politisk, som det er tilfældet i København, fastsætter et konkret beløb ved blot at henvise til niveauet i Aarhus Kommune. Fastsættelse af priser på så følsomt et velfærdsområde som handicapområdet bør efter vores overbevisning bero på en gennemtænkt og holdbar løsning, der bunder i en konkret udmåling.