Coronakrisen har bragt 1.800 borgere med indgribende handicap i klemme. Borgerne er afhængig af hjælp fra en handicaphjælper – ofte det meste af døgnet. De tilhører risikogruppen og har en BPA-hjælpeordning (Borgerstyret Personlig Assistance). Mange har nedsat immunfunktion eller lungefunktion. Handicaphjælpere betragtes som sundhedspersonale. Men i Handicapbranchen Danmark hører man fra hele landet, at handicaphjælpere ikke har mulighed for at blive testet ved mistanke om covid-19. Det sætter mange borgere over for et svært valg: Skal man frasige sig hjælpen – eller risikere smitte?
I Danmark har ca. 1.800 borgere en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance). Handicapbranchen Danmark er branchen for firmaer og foreninger, der varetager arbejdsgiveransvaret for nogle af de borgere, der har valgt at uddelegere arbejdsgiveransvaret til en virksomhed. Branchen repræsenterer godt 10.000 handicaphjælpere. BPA-området er lige nu i corona-krisen ved at falde mellem flere stole.
”Vi oplever i branchen, at der bliver handlet hurtigt og med stor lydhørhed fra myndighedernes side. Det vil vi gerne kvittere for. Men vi må også gøre opmærksom på den store usikkerhed mange borgere med behov for livsnødvendig hjælp oplever. Ikke alle har det nødvendige netværk til at kunne frasige sig deres hjælpeordning. Handicaphjælperne er rådvilde lige nu. De har stor ansvarsfølelse og vil gerne vide, om de kan passe deres arbejde uden risiko for at udsætte borgeren for smitte. Covid-19 symptomer kan let forveksles med mindre alvorlige infektioner”, udtaler Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp, der er formand for Handicapbranchen Danmark og konstitueret direktør i LOBPA.
”Både borgere og handicaphjælpere befinder sig i et limbo. Vi kan ikke risikere at hjælpen svigter til en udsat gruppe, understreger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp.
Hvis en borger med en BPA-ordning ikke kan få hjælp af sine handicaphjælpere på grund af frygt for covid-19-smitte, og der ikke kan anskaffes værnemidler eller testes for covid-19, er det kommunen, der i sidste ende har forsyningsforpligtelsen og dermed overtager hjælpen af borgeren med hjemmehjælp eller eksempelvis med en indlæggelse. Det er også kommunen, der er ansvarlig for at fremskaffe covid-19 værnemidler til hjælperne ved mistanke om eller bekræftet smitte.
“Det er hverken ideelt for borgeren eller for samfundet, hvis vi under denne krise ikke bruger kapacitet på tværs af offentligt og privat. Derfor fortjener BPA-området opmærksomhed, så vi bruger de dygtige handicaphjælperressourcer, vi har, bedst muligt. BPA-borgere, der ønsker at skærme sig går dog forud for hensynet til hjælpernes beskæftigelse”, siger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp.
En BPA-ordning er blevet kaldt verdens bedste hjælperordning. Den er et frihedsbrev for borgeren med en funktionsnedsættelse, der giver mulighed for selvstændighed i dagligdagen. Men til daglig oplever virksomheder, handicaphjælpere og borgere, at den gode ordning er under et stort pres i de enkelte kommuner. Borgerens frie valg på det her område var før, er under og vil fortsat efter krisen være truet blandt andet fordi det politisk i kommunerne besluttes at nedsætte administrationshonoraret for virksomheder på området, ligesom kommuners forventninger til, hvad ydelsen skal omfatte er urealistisk. Dermed får borgeren sværere og sværere ved at finde en virksomhed til at hjælpe med at varetage arbejdsgiveransvaret. Covid-19-krisen må ikke betyde, at BPA-ordningerne ryger endnu længere mod afgrunden, og derfor ser vi behov for – dels at rose myndighederne for håndteringen og samarbejdet, men også minde om, at vi fortsat sammen skal passe godt på BPA-ordningerne i Danmark”, siger Finn Løvenholdt Jeppesen Kemp, formand for Handicapbranchen Danmark og konstitueret direktør i LOBPA.