Handicapleverandører oplever alt for stor vilkårlighed i kommunernes afregning af hjælperordninger. År efter år får de en lavere afregning, mens udgifterne stiger. Det bliver en hastesag på enhver ny socialministers skrivebord at sikre én lovfast takst, skriver Michael Graatang.
Flere kommuner forventer at få leveret handicaphjælp af høj kvalitet til den halve pris. Det skaber et ræs mod bunden for leverandører af handicaphjælperordninger.
Derfor er regelforenkling og fair konkurrence om at levere handicaphjælp i eget hjem en hastesag på en kommende socialministers skrivebord uanset partifarve.
Med reformudspillet Danmark kan mere III ønsker regeringen at gøre op med voksende bureaukrati i kommunerne. Handicaphjælpen er et godt sted at starte.
Ved at forvandle 98 forskellige afregningsmodeller til en takstmodel, kan vi nemlig nedbringe kompleksiteten i den kommunale administration og spare betragtelige ressourcer.
For der er meget at hente. En rundspørge gennemført af LOBPA i 2021 blandt 62 kommuner viste, at kommunerne i gennemsnit bruger 40-50 timer på opfølgning på leverandørernes regnskaber for den enkelte borger. Sagen er, at forskellige beregningsmodeller er tidskrævende for både kommuner og arbejdsgivervirksomheder.
Det hele til den halve pris
Forestil dig, at du i supermarkedet kan vælge at betale halvdelen af prisen på en liter mælk i stedet for hele prisen. Det vil supermarkedet næppe være tilfreds med.
Men for leverandører af handicaphjælp i eget hjem er det dagligdagen i flere kommuner. Kommunerne beslutter nemlig selv, hvad de vil betale for at få leveret handicaphjælp til de godt 1.800 borgere, der har en handicaphjælperordning i dag.
Det betyder i flere tilfælde en halvering af leverandørernes afregning fra den ene dag til den anden samtidig med, at kravene til opgaveløsningen er de samme. Det betyder også, at der er op mod 98 forskellige afregningsmodeller for handicaphjælpen i eget hjem.
Regelforenkling kan løse mange problemer
Meget vil kunne løses med regelforenkling. Der er nemlig intet i lovgivningen for handicaphjælperordninger i eget hjem, der anviser, hvad det rette niveau i afregningen for at levere handicaphjælp skal være.
På velfærdsområdet er det ellers på flere områder normalt sådan, at ikke-kommunale leverandører skal have en afregning, der afspejler kommunens egne omkostninger ved en tilsvarende aktivitet.
Det er en fair måde at afregne på, fordi den fordrer et kig på de faktiske omkostninger frem for tilfældigheder eller holdninger. Det bidrager samtidig til at skabe konkurrence om at levere kvalitet til borgerne.
Når vi ser på landsplan på afregningen af leverandørerne, er spændet så stort og vilkårligt, at det bør føre til løftede øjenbryn hos den til enhver tid siddende socialminister.
Der er op til 14 kroner i forskel i afregningen af leverandørerne per hjælpertime. Det viser med al tydelig, at afregningen er mere tilfældig, end den har afsæt i en konkret vurdering af, hvad det koster at levere handicaphjælp. Samtidig er der flere eksempler på kommuner, der fra den ene dag til den anden godt halverer afregningen.
Det kræver ikke stor indsigt i økonomi at forstå, hvorfor vilkårlighed og stadigt lavere afregning er et problem. Det er ikke bæredygtigt år efter år at få en lavere afregning for den samme ydelse i en verden, hvor udgifterne løbende stiger.
I lyset af den seneste udvikling med inflationen, er den uholdbare situation naturligvis kun blevet forstærket.
En lovfast takstmodel
Derfor bør der ske en regelforenkling ved, at en kommende socialminister indfører en lovfastsat takst for afregningen af leverandører, der bunder i de faktiske omkostninger ved at levere handicaphjælpen.
Handicapbranchen Danmark har længe peget på, at en takstmodel konkret kan skabe stabilitet, og det vil gavne alle aktører på området. Fra et leverandørperspektiv skaber det den stabilitet og forudsigelighed, det kræver at levere handicaphjælp af høj kvalitet.
For borgerne skaber det konkurrence om at levere høj kvalitet og service samt valgmuligheder. For kommunerne giver det forenklet administration og styring med udgifterne på området.
Lad os derfor regelforenkle handicaphjælpen i eget hjem, så vi kan afbureaukratisere og undgå 98 forskellige afregningsmodeller på tværs af kommunerne med tilfældig afregning og et tiltagende ræs mod bunden. Det er Handicapbranchen Danmarks opfordring til en kommende socialminister.