Efter to års arbejde er den længe ventede evaluering af det specialiserede socialområde nu afsluttet. Evalueringen blev igangsat af social- og ældreminister Astrid Krag i 2020 med ønske om at styrke det specialiserede socialområde, højne retssikkerheden og sikre de rette specialiserede tilbud og sociale indsatser af høj kvalitet til rette målgrupper.
Manglende fokus på økonomiske incitamenter
Regeringen har i forlængelse af evalueringen lanceret et politisk udspil til specialeplanlægning på socialområdet, som har skabt stor skuffelse på handicapområdet. Formand for Handicapbranchen Danmark, Michael Graatang udtaler:
”Det er ganske enkelt et skuffende udspil for handicapområdet og de mange mennesker, der er afhængige af en social indsats. Jeg savner ambitioner, og jeg savner vilje til reelt at sætte borgeren, faglighed og viden på området først. Budskabet i udspillet er, at det ikke skal være en kamp at få den rette hjælp. Men man anviser hverken ambitioner om at ændre på finansiering og økonomiske incitamenter eller en forpligtelse af kommunerne til at følge den faglige rådgivning. Kommunerne skal forpligtes, hvis det skal nytte noget.”
Forventningerne har med rette været tårnhøje til de løsninger i halen af evalueringen. Eksemplerne på de massive udfordringer på handicapområdet er mange og velbeskrevne i medierne igennem de seneste år. Derfor er behovet for løsninger er åbenlyst. Igennem de seneste år har ministeren gerne henvist til evalueringen, når udfordringer på handicapområdet er blevet påpeget.
En specialeplan på socialområdet støtter Handicapbranchen Danmark i lighed mange øvrige aktører på handicapområdet. Det giver nemlig god mening at styrke koblingen mellem faglighed og visitation, men der skal være det rette styrkeforhold mellem borger, faglighed og visiterende myndighed. Der mangler fokus på de økonomiske incitamenter og tidsperspektivet for implementeringen sigter mod, at specialeplanerne først er fuldt indført i 2030. Dermed er der lange udsigter til de løsninger, der er brug for her og nu.
Behov for reelle løsninger her og nu
Regeringens udspil ændrer reelt ikke på de økonomiske incitamenter og finansieringen i kommunerne. Et eksempel på konsekvenserne kan være handicaphjælperordningerne BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). BPA-ordningerne er i sig selv ikke en specialiseret indsats, men i visitationen kræver ordningen en høj grad af specialiseret viden. Tal viser, at tildelingen af en hjælperordning til borgerne faldet med godt 50 % over de seneste fire år. Der er samtidig ikke noget fagligt, der taler for, at behovet skulle være blevet mindre. Netop det skaber usikkerhed om, hvorvidt borgeren tildeles en hjælperordning ved behov, eller om borgeren havner i en forkert indsats.
”Nogle af borgerne her i landet med allermest omfattende behov for hjælp i dagligdagen har ventet rigtige længe og har behov for løsninger her og nu. Men når der ikke er lagt op til økonomiske incitamenter i faglighedens favør, og implementeringen i øvrigt først skal være afsluttet i 2030, så er spilletiden forlænget endnu engang, og det er bestemt ikke i borgerens favør. Jeg forudser, at den nedadgående spiral fortsætter på bl.a. området for hjælperordninger, hvis regeringens udspil bliver virkeliggjort i sin nuværende form. Eksperternes anbefalinger skal have en helt anden vægt i visitationen, og vi skal have de rette økonomiske incitamenter på området. Ellers risikerer borgerne at stå tilbage som de helt store tabere, der skal fortsætte en ulige kamp med kommunerne om at få tildelt den rigtige indsats. Derfor er der rigtig meget på spil for handicapområdets fremtid i forhandlingerne om regeringens udspil” udtaler Michael Graatang, formand for Handicapbranchen Danmark.